Læge

Coronavirus ‒ COVID-19

Hvad er Coronavirus

COVID-19 er en ny sygdom hos mennesker, der første gang blev påvist i december 2019.

Udbruddet er forårsaget af en virus af Coronafamilien, som ikke tidligere er set hos mennesker og som formodes at stamme fra flagermus og som herefter spredt sig til mennesker. Den nye coronavirus omtales som Ny Coronavirus, COVID-19 eller 2019-nCoV. Der er et stort overlap i arvemasse mellem COVID-19 og den virus, som forårsagede udbrud af SARS i 2002-2003. Det første danske bekræftede tilfælde af COVID-19 blev rapporteret d. 27. februar.

Book en konsultation hos lægen
Oplever du smerter?
Book en konsultation

Symptomerne

Symptomerne minder om normale influenzasymptomer med feber, ondt i halsen, luftvejssymptomer (hoste, halssmerter, åndenød) og smerter og ømhed i muskler. I nogle tilfælde udvikles en livstruende virus-lungebetændelse med svær åndenød, brystsmerter og svigt af vitale organer.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Inkubationstiden er fra 2-12 dage, hvilket betyder at der kan gå op til 12 dage fra man er smittet til at man får symptomer. Influenzaen går typisk over efter nogle dage, men kan også i sjældne tilfælde udvikle sig med svær åndenød og svigt af flere organer

Hvordan smitter COVID-19

Smittespredning er som ved influenzavirus. Smittede personer udskiller virus når de hoster og nyser. Hvis du er tæt på en person, som er smittet, kan du risikere at indånde viruspartiklerne. Viruspartikler på huden og andre overflader kan sprede sig til luftvejene, via eksempelvis et håndtryk hvorefter man rører sig omkring næseborene eller munden.

Hvad kan du selv gøre

For at mindske spredning af smitte er det vigtigt med god håndhygiejne. Vand og sæbe er et effektivt middel til at slå virus ihjel, men håndsprit er også effektivt, så længe hænderne er rene for snavs.

  1. Vask hænder ofte og brug håndsprit

  2. Undgå at nyse og hoste ud i luften, men brug i stedet engangslommetørklæder eller alternativt albueleddet eller overarmen, så smitten ikke spredes frit.

  3. Undgå andres host og nys. Hold afstand til influenza-ramte personer, da de nemt kan smitte via et host eller et nys.

  4. Bliv hjemme, når du er syg

  5. Undgå at røre ved dit ansigt og øjne.

Hvornår skal du søge hjælp?

Hvis du har symptomer på COVID-19 og indenfor seneste 14 dage har været i områder med igangværende udbrud eller hvis du har haft tæt kontakt til personer smittet med COVID-19 så skal du søge hjælp.

Det er dog vigtigt at du ikke møder op i lægepraksis, hos vagtlægen eller på hospitalernes skadestuer og akutmodtagelser, da der er stor smitterisiko.

Kontakt i stedet læge per telefon eller videokonsultation (Hejdoktor.dk, egen læge, vagtlæge eller 1813-ordningen), hvis du tror, at du kan være smittet med Ny Coronavirus. 

Hvordan kan Hejdoktor.dk hjælpe

Har du spørgsmål vedr COVID-19 så kontakt lægerne på Hejdoktor.dk via videokonsultation.

Skulle du have symptomer på COVID-19, samt været i risikoområder indenfor de sidste 14 eller i tæt kontakt med COVID-19 smittede personer, så kan vores læger hjælpe dig videre i sundhedssystemet.

Hold dig opdateret på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Online Læge
Vi står klar til at hjælpe dig
Opret gratis profil