D-vitamin
D-vitamin er afgørende for vores immunforsvar, knogler og kan også påvirke vores sindstilstand. Mangel på D-vitamin er blevet knyttet til nedsat immunforsvar, alvorlige sygdomme som kræft og knogleskørhed, men kan også spille en rolle i vinterdepressioner. Mangel på D-vitamin kan vise sig som træthed og muskelømhed samt tristhed og depressive tanker. D-vitamin har derfor en stor betydning for velvære.
Online diætist?
Få hjælp til livsstilændringer
D-vitamin dannes i vores hud, når den udsættes for sollys. I efterårs- og vintermånederne er sollyset begrænset, så vores kroppe kan have svært ved at danne nok D-vitamin. Desuden får mange af os ikke tilstrækkeligt D-vitamin gennem kosten. Det betyder at rigtig mange af os mangler D-vitamin i de mørke måneder.
D-vitamin i maden
Heldigvis er der fødevarer, der kan hjælpe. Fede fisk som laks og makrel er gode kilder til D-vitamin. Æg, mejeriprodukter og nogle berigede fødevarer kan også bidrage. Svampe indeholder også D-vitamin, men vær opmærksom på, at plantebaserede fødevarer normalt ikke indeholder D-vitamin. Hvis du er vegetar, eller hvis du gerne vil spise lidt mere grønt og mindre kød, kan svampe derfor være en god kilde til D-vitamin.
Tilskud af D-vitamin
For at sikre, at du får tilstrækkeligt med D-vitamin, anbefales det at spise fisk og få lidt sollys på ansigtet, underarme og underben i sommerhalvåret. Spis gerne 350 gram fisk om ugen, heraf bør 200 g være fede fisk. Fede fisk er f.eks. sild, makrel, laks og ørred. Det er vigtigt, at du varierer mellem forskellige fisk. 350 gram fisk om ugen svarer til f.eks. at spise fisk to gange om ugen som hovedret samt flere gange om ugen som pålæg. Hvis det er svært at opfylde disse anbefalinger, kan du også overveje D-vitamintilskud.
Da D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, derfor er det væsentligt at D-vitaminholdige fødevarer eller D-vitamintilskud indtages sammen med et måltid, da vi ellers ikke kan optage D-vitaminet.
Online diætist
Husk at du altid kan tale eller en af vores dygtige diætister, hvis du gerne vil have hjælp. Læs mere her.