Diætist

Hvordan påvirker maden mit blodsukker, når jeg har diabetes?

Hvis du har diabetes, er en del af behandlingen det du spiser og drikker. Det kan måske virke uoverskueligt at overskue hvad og hvordan man skal spise. Men faktisk kan selv små tiltag og ændringer i det, du spiser og drikker, have en stor påvirkning på dit blodsukker. Når du har diabetes, er det en god ide at hjælpe kroppen til et så stabilt blodsukker som muligt. Derfor kan det være hjælpsomt at vide, hvordan din krop og blodsukker reagerer på det, du spiser og drikker.

Hvis du er i behandling med medicin eller insulin, er det en god ide at have din behandler med på råd, hvis du laver større ændringer i dine spisevaner. Ændringer i din medicin kan være nødvendigt hvis du ændrer i det, du plejer at spise og drikke. 

Online diætist?

Få hjælp til livsstilændringer

Book en konsultation

Kulhydrater får blodsukkeret til at stige

For at få energi til kroppens celler er det nødvendigt at spise mad. Den mad, vi spiser, 

består af næringsstofferne kulhydrater, fedt og proteiner. Derudover indeholder maden forskellige livsnødvendige næringsstoffer i form af vitaminer og mineraler. 

Kulhydraterne har betydning når du har diabetes, da netop kulhydrater er det næringsstof der påvirker blodsukkeret mest. Du kan derfor hjælpe din krop til et bedre reguleret blodsukker ved at tænke over hvor meget kulhydrat du spiser i løbet af en dag. 

Kulhydrat findes f.eks. i brød, ris, pasta, frugt, søde drikke, slik og chokolade.

Hurtige og langsomme kulhydrater

Men det er ikke kun mængden af kulhydrat der spiller en rolle. For kulhydrater findes nemlig i forskellige former. For at gøre det overskueligt, kan vi dele kulhydraterne op i to grupper – de hurtige og de langsomme kulhydrater

De hurtige kulhydrater som får blodsukkeret til at stige hurtigt. Faktisk mætter de hurtige kulhydrater heller ikke så meget og du kommer derfor nemt til at spise en stor mængde af dem. Når du spiser de hurtige kulhydrater, så vil blodsukkeret ofte sige både hurtigt og meget. Hvis du spiser mindre af de hurtige kulhydrater, hjælper du derfor din krop med at regulere blodsukkeret. De hurtige kulhydrater findes i store mængder i eks. sukker, slik, sodavand, juice, hvidt brød og morgenmadsprodukter med sukker.

De langsomme kulhydrater giver en langsommere stigning i blodsukkeret. Tillige så mætter de langsomme kulhydrater langt bedre end de hurtige kulhydrater. Når du spiser de langsomme kulhydrater, stiger blodsukkeret langsomt. Da de også mætter mere, vil du ofte spise færre kulhydrater. Det betyder, at du hjælper din krop med at der regulerer blodsukkeret, når du spiser de langsomme kulhydrater frem for de hurtige kulhydrater. De langsomme kulhydrater findes f eks i rugbrød, groft brød, fuldkornsprodukter og grove grøntsager.

Gode råd

Hvis du vil prøve at spise lidt færre kulhydrater, kan du:

  • Skære ned på mængden af fødevarer med mange hurtige kulhydrater som eks slik, kage, sodavand og juice. Erstat evt de søde sager med nødder, mandler, bær og frisk frugt.

  • Spis gerne mange grøntsager og vælg især de grove grøntsager, som for eksempel kål, løg, porrer, bønner og rodfrugter

  • Spise mindre portioner af pasta, ris, brød og meget gerne vælge dem med fuldkorn. Du kan kende dem på, at de på emballagen har fuldkornslogoet. 

Få hjælp

Husk at du altid kan tale eller en af vores dygtige diætister, hvis du gerne vil have hjælp. Læs mere her.