Fysioterapeut

Kold skulder

En kold skulder kan opstå efter et traume eller komme snigende over natten uden varsel. En kold skulder kalder man tilstanden hvor kapslen omkring skulderen ”skrumper” og bliver betændt. Det gør at skulderen bliver meget smertefuld at bevæge.

Book en konsultation hos fysioterapeuten
Oplever du smerter?
Book en konsultation

Man tester bl.a. om man har en kold skulder ved at se på bevægeligheden i skulderen og særligt udadrotationen – din fysioterapeut fra Hejdoktor kan hjælpe dig med at komme en diagnose nærmere. 

En kold skulder ved man faktisk ikke så meget om fra videnskabens side, men man ved at den tager alt i mellem 1-3 år at komme af med.

Den gode nyhed er at skulderen bliver normal igen – den dårlige nyhed er, at når man først har haft den kolde skulder på den ene side, er chancen for at få den på den anden side større.

Det er gerne folk mellem 40-70 år der får tilstanden, fordelt ligeligt mellem mænd og kvinder.

En kold skulder kommer oftere hos patienter som har sukkersyge eller kuskefingre.

3 faser

En kold skulder har 3 faser og den første fase er meget smertefuld. Derfor kan man godt blive forskrækket over hvor ondt ens skulder gør og hvor mange bevægelser skulderen egentlig er involveret i. Lige fra at tage jakke på, til at vaske sig på ryggen eller redde håret. 

1. Du skal holde den i ro

Man kan og skal ikke gøre så meget andet end at holde skulderen i ro, mens første smertefase brænder ud. Der er ingen smutveje for at forkorte tilstanden desværre. Sommetider kan en blokade (binyrebark injektion) lægge en dæmper på smerterne.

 Vi har ikke lyst til at træne det væk eller at bide tænderne sammen i denne fase, da en opblussen og forværring blot vil være resultatet. Men alle bevægelser der ikke ”koster” noget efterfølgende på smertekontoen, er selvfølgelig tilladt. Du kan dog gøre situationen lettere for sig selv, ved at tage løse trøjer på der ikke skal krænges henover hoved og trøjer med lynlås.

2. Vent

2 fase er frysningsfasen – her svinder smerterne hen og skulderen fryser fast – altså den bliver stiv og stram i alle retninger. I denne fase er der heller ikke meget at gøre andet end at vente og kun bevæge til smertegrænsen.

3. Mobilisering

Fysioterapeuten har først fri og sikker adgang til din skulder, når du træder ind i 3 fase. Her begynder skulderen så småt, at kunne bevæge sig en lille smule mere. Og det er i denne fase meget gavnligt at kontakte din fysioterapeut, for at få hjælp til at lave selvmobiliseringsøvelser.

Du skal nemlig mobilisere skulderen selv mange gange dagligt, for at komme hurtigt ud på den anden side. Din hejdoktor.dk fysioterapeut kan hjælpe dig med at lave sådan et program. Du kan kontakte os lige her.

Online Fysioterapeut
Vi står klar til at hjælpe dig
Opret gratis profil

Relaterede emner

Kold skulder