Årsagen til lænderygsmerter kan være en svær opgave for lægen at finde en præcise årsag til, samt give en entydig forklaring på. Man ved dog på baggrund af utallige forskningsmæssige undersøgelser, at rygsmerter i langt de fleste tilfælde har en god prognose og spontan-bedre sig over tid.
Lidt facts om ryg- og lændesmerter:
Den hyppigste årsag til sygemelding i Danmark.
-Næsten 1/5 af danskerne angiver at have haft ondt i ryggen inden for de seneste 14 dage.
-Rygsmerter er absolut en af de problematikker, som flest mennesker søger behandling for.
-Præmissen for at være menneske, er at rygsmerter uhjælpeligt vil være en tilstand, som man på et eller andet tidspunkt vil opleve i livet.
Hvis man har haft lændesmerter i længere tid uden bedring, til trods for hjælp fra fysioterapeuten og ikke mindst egen træningsindsats, så sker det, at lægen sender dig til en MR-scanning for at finde nærmere forklaring, eller for at udelukke en patologisk årsag til dine smerter.
Måske har du selv skubbet på, da du har et ønske om at vide besked om hvorfor du har ondt eller blive beroliget, for at få udelukket alvorlig sygdom. Dette er oftest ad disse årsager, at man som patient beder om at blive sendt videre til en MR-scanning.
Faktisk bliver der sendt over 85.000 patienter til MR-scanning hvert år. Dette er en stigning på 20% gennem de seneste 10 år.
Men hvad får man så egentlig af svar som patient, på sine MR-scannings resultater?
Se blot skemaet nedenfor, dette angiver andelen af rygraske personer uden de mindste ryggener. Fundene er derfor aldersbetingede normalfund hos personer mellem 20-80 år.
Som man tydeligt kan se af oversigten, så gælder det at hvis man søger, så finder man… et eller andet – som måske kan, eller måske overhoved ikke kan, bruges som forklaringsmodel til dine problemer.
Derfor er det yderst vigtigt, at lægen formidler MR fundene til patienten på en tryghedsskabende og hensigtsmæssig måde, da konsekvensen ved mis-kommunikation kan være frygt og usikkerhed hos patienten. Negative tanker og patientens egen opfattelse af deres rygsundhed og mulighed for at bevæge sig, kan i sidste ende medvirke til at forværre patientens situation.
Hvis du er bekymret og bange for at bevæge dig, kan det være en fordel at få vendt det hele med en fysioterapeut. Hos Hejdoktor har vi erfarne og dygtige fysioterapeuter siddende klar alle hverdage mellem kl. 9.00 og 17.00, til at tale med dig og få dig videre i din rygrehabilitering. Du kan kontakte os via Hejdoktor appen, både via tekst og videokonsultation. Vi vil hjælpe, forklare og guide dig igennem dine bekymringer og spørgsmål. Tøv ikke med at give os et kald.
De bedste hilsner
Hejdoktors fysioterapeuter