Psykolog

PTSD og traume

 PTSD står for posttraumatisk stress lidelse (posttraumtic stress disorder på engelsk). Det er en kronisk og invaliderende tilstand som kan udvikle sig på baggrund af et traume man tidligere har oplevet, som man ikke har været i stand til at integrere og bevæge sig forbi i sit liv.

Har du brug for hjælp?

Book tid hos vores psykologer nu!

Book en konsultation

Forskningen har haft meget svært ved at definere præcist hvad der udgør et traume og hvad der ikke gør, da det er utroligt subjektivt fra person til person. Nogle personer kan være meget robuste med specifikke oplevelser og ikke med andre. Vi oplever alle tingene forskelligt hvilket gør det svært at sætte i kasser, hvad der potentielt kan være med til at skabe et traume så stærkt at det ender i PTSD.

 

For nogle personer kan et traume være noget de har oplevet hvilket er eksternt, altså ikke handler om dem selv. De har måske set folk blive skudt eller sprunget i luften foran dem, eksempelvis i en krig. Andre er måske mere tilbøjelige til at udvikle traumer hvis det rammer dem selv, hvis de bliver udsat for et overgreb eller en voldtægt.

 

Et traume opstår når man oplever noget som er så psykologisk intenst og ubehageligt at sindet og kroppen simpelthen ikke kan rumme det. Situationen er så ekstremt ubehagelig og stressende at det skaber et psykologisk sår som har meget svært ved at lukke igen. Bliver et traume skabt på baggrund af en voldsom oplevelse, som personen har svært ved at integrere og bearbejde, kan man som resultat udvikle PTSD. Det vil altså sige at traumet kommer som det første, hvortil man i forlængelse af traumet kan ende med at udvikle PTSD som et slutresultat.

 

Har personen først udviklet PTSD er man et sted hvor tilstanden virkelig har sat sig og er blevet invaliderende. Personen er typisk plaget af traumet på så ubehagelig vis at vedkommende gør alt de kan, ofte på et ubevidst plan, for at undertrykke og distrahere sig selv fra de intense og ubehagelige følelser, som hænger sammen med traumet. Det er ikke unormalt at se folk med PTSD der arbejder som en hest, og har gjort alt de kan for at fylde deres hverdag ud med aktiviteter og opgaver. Dette bliver gjort for at være så distraheret og aktiv som overhovedet muligt, så man på ingen måde har tid til at stoppe op og mærke de negative følelser omkring traumet, som lurer under overfladen.

 

Undgåelseseadfærd ses ofte også, hvor personen undgår mennesker eller situationer som kan minde om traumet. Har personen eksempelvis oplevet at blive voldtaget i en parkeringskælder, kan personen have tendens til at undgå steder hvor der ikke er særligt mange mennesker, både i frygt for at opleve at blive voldtaget igen, men ligeså meget for at undgå de intense ubehagelige følelser som er koblet til situationen. Når først man begynder at undgå bestemte steder, så begynder lidelsen virkelig at have et godt tag i en.

 

Mange med PTSD oplever også gentagne mareridt hvor den traumatiske oplevelse går igen. De bliver, bogstaveligt talt, hjemsøgt af deres traumer. Flashbacks ses også hos nogle, hvor de for en kort stund kan opleve en intenst tilstand af psykologisk ubehag, hvor de nærmest føler at de er tilbage i den traumatiske oplevelse igen.

 

Herved begynder det måske også at blive tydeligt at se et mønster. Personer med PTSD har tendens til at undertrykke og undgå traumet og følelserne så meget som muligt. Problemet er at denne strategi på forhånd er en tabt kamp, traumet bliver ved med at hjemsøge dem. Heldigvis er der hjælp at hente, både medicinsk samt psykologiske interventioner har vist sig at have god effekt mod PTSD.

Få hjælp

Husk at du altid kan tale med en af vores dygtige psykologer, hvis du gerne vil have hjælp. Læs mere her.

Relaterede emner

PTSDStress