Psykolog

Seksualitet

Igennem årene, med åbenhed og nysgerrighed, er det måske begyndt at gå op for dig at du er til det samme køn. Det kan være en enormt forvirrende og usikker proces. Især fordi at det oftest ikke er helt sort-hvidt.

Nogle gange finder du måske en stærk tiltrækning til det samme køn, men samtidig føler du også en tiltrækning, omend i mindre grad, til det modsatte køn. Hvad skal man udlede af det? Hvor er ens plads henne i denne forvirring?

Har du brug for hjælp?

Book tid hos vores psykologer nu!

Book en konsultation

Bevæger man sig ned ad stien og udforsker ens biseksuelle eller homoseksuelle side, kan det, udover forvirring, også lede til en masse usikkerheder. Hvad vil mine venner tænke om mig når jeg fortæller dem at jeg er tiltrukket af deres køn? Vil de dømme mig, begyndte at trække sig og kalde mig øgenavne? Det kan være en svær erkendelse at ens seksualitet trækker en hen imod sit eget køn, samtidig med usikkerhederne omkring hvordan ens venner og bekendte vil tage imod dette.

Det kan gøre at mange holder inde med sandheden i mange år hvilket kan være en utroligt tung byrde at bære rundt på. I nogle tilfælde ender man med at bære rundt på denne byrde langt ind i voksenlivet, af frygt for hvad ens forældre vil tænke. Man kan være bange for at ens forældre ikke forstår en, dømmer en eller i værste tilfælde trækker sig og kapper hånden af en.

Andre kan også føle sig fremmedgjort af samfundet. At de ikke passer ind på grund af deres seksualitet, som om at de er en smule udenfor og anderledes. Det kan være hårdt at gå med en følelse af at man ikke føler sig accepteret, enten af sine venner, sin familie eller af samfundet.

Oplever man en tiltrækning hos en man snakker med af sit eget køn, kan det også være grænseoverskridende og usikkert at skulle flirte med denne person, for tænk nu hvis vedkommende ikke selv er til sit eget køn? Hele denne verden kan være svære at navigere i.

I terapirummet er der ingen som dømmer. Vi møder forskellige seksuelle retninger med åbenhed og omsorg, og hjælper en, igennem terapien, til at arbejde med følelser af manglende accept, anerkendelse og usikkerhed.

Få hjælp

Husk at du altid kan tale med en af vores dygtige psykologer, hvis du gerne vil have hjælp. Læs mere her