Læge

Svampejagt – husk at være opmærksom

Du har måske allerede set, hvordan svampene de pibler frem i skovbunden? Spørgsmålet er dog om man kan kende forskel på de spiselige og de giftige? Vi har lavet en lille guide over, hvilke af sæsonens svampe du altid skal undgå.

Book en konsultation hos lægen
Oplever du smerter?
Book en konsultation

Grøn fluesvamp er den farligste svamp i Danmark

Grøn fluesvamp indeholder nogle stoffer, som er meget skadelige for tarmslimhinden, leveren og nyrerne. De indledende symptomer efter forgiftningen vil oftest være voldsom diarré, kvalme og efter cirka 24 timer, vil der forekomme leverskader. Hvis du er i tvivl, så lad den endelig være!

  • Grøn fluesvamp vokser sædvanligvis blandt løvtræer, og den er særligt fremtræden fra august til oktober

  • Lamellerne er hvide, svampens hat er gul eller grønlig, og den er mørkest i midten

  • Man skal for alt i verden undgå Grøn fluesvamp, da den er dødeligt giftig

Naturstyrelsen har lavet et fint artsleksikon, hvor du kan sikre dig, at det er de rette svampe, du går og plukker. Du kan læse mere om Grøn fluesvamp her.

Hvid fluesvamp er også giftig

Den her svamp skal aldrig smides ned i kurven og bringes med hjem, da den er livstruende at indtage. Giften fra Hvid fluesvamp indtræffer først efter cirka 10 timer, og den beskadiger cellerne i leveren og i nyrerne. 

  • Den hvide fluesvamp vokser normalt blandt birk, eg og nåletræer

  • Både svampens hat, lameller og stok/stilk er kridhvide, hvilket gør den letgenkendelig

Hvis du vil se billeder af den hvide fluesvamp, eller ønsker at vide mere, så er den her i Naturstyrelsens artsleksikon.

Almindelig netbladhat er giftig, og kan til forveksling ligne kantareller

Almindelig netbladhat er meget giftig, og kan føre til stærke mavesmerter. Svampen kan faktisk også være dødelig, da dens gift kan føre til ødelæggelse af de røde blodlegemer.

  • Denne svamp har et glat og til tider sprukkent mønster, og den kan være gullig til rødbrunlig

  • Dens hat er 3-9 centimeter bred, og dens lameller er smalle og ligner lidt et net

  • Hvis man ikke allerede har kendskab til de danske svampe, så kan Netbladhat let forveksles med Kantareller

Hvis du er i tvivl, så lad være med at plukke dem, da det kan have alvorlige konsekvenser! Her fremgår den i Naturstyrelsens leksikon.

De fleste af os kender allerede Rød fluesvamps farlige ry

Rød fluesvamp er ikke lige sådan at forveksle med spiselig svampe, da dens meget markante udseende tydeligt advarer os om, at der er fare på færde. Rød fluesvampe har som navnet også indikerer en rød hat, og der er hvide prikker/pletter på hattens overflade.

  • Svampen er ganske almindelig i Danmark, og den er oftest at finde i løv og nåleskove

  • Denne svamp må heller aldrig indtages, da den som sagt er meget giftig

Du kan læse mere om Rød fluesvamp her.

Hvis du er i tvivl, så lad være

Husk altid på den vigtigste regel; pluk aldrig svampe, som du ikke kender. Hvis du har en mistanke om at have indtaget giftige svampe, så skal du kontakte Giftlinjen på: 82 12 12 12

Online Familielæge
Vi står klar til at hjælpe dig
Opret gratis profil

Relaterede emner

GiftSvampe