SundVægt

Wegovy reducerer risikoen for alvorlig hjertekarsygdom med 20%!

Novo Nordisk udsendte d. 8. august en pressemeddelelse, der oplyste, at behandling med Wegovy 2,4 mg reducerede risikoen for alvorlig hjertekarsygdom i SELECT studiet med 20%.

Studiet

Studiet sammenlignede over en 5-årig periode, effekten af Wegovy mod placebo hos 17.604 personer med overvægt eller fedme med kendt åreforkalkningssygdom, men uden diabetes.

Studiet viste ikke tegn på andet end allerede kendte bivirkninger af Wegovy, og forsøgspersonerne tålte generelt medicinen godt.

Vores perspektiv

Peter Gæde der er professor, overlæge og leder af Hejdoktors SundVægt forløb kommenterer på studiet:

Vi har længe vidst at behandling med semaglutid (det aktive stof i både Ozempic og Wegovy) kan reducere risikoen for død af hjertekarsygdom samt nye tilfælde af blodprop i hjertet og hjerne, når det har været givet til mennesker med diabetes og samtidige tegn på åreforkalkning.

SELECT studiet viser nu med al tydelighed, at disse positive resultater kan overføres til personer uden diabetes, hvis de har et BMI større end 27 og samtidige tegn på åreforkalkning. Mens dosis i diabetesstudierne har været 1,0 mg, har dosis været op til 2,4 mg semaglutid om ugen i SELECT studiet. Der har i pressen været en del diskussion om, hvorvidt det var sikkert at give høje doser semaglutid i længere tid, og den diskussion synes jeg bestemt nu må ophøre. Studiet viser, at det ikke bare er sikkert at bruge gennem flere år i høje doser, men at det desuden kan reducere risikoen for hjertekarsygdom.

Det store spørgsmål er selvfølgelig, om man kan se lignende gavnlige effekter på hjertekarsygdom hos personer uden tegn på åreforkalkning, men det vil fremtidige studier vise.

Vil du vide mere?

Kontakt os her hvis du har spørgsmål eller ønsker mere viden om studiet. Du kan også læse mere om Wegovy, vægttabsmedicin og online vægttabsbehandling her