Allergi

Har du spørgsmål eller ønsker du afklaring om allergi?

25% af befolkningen i den vestlige del af verden og 1,2 millioner danskere har allergi.

Der findes rigtig meget information om allergi på nettet, og det kan være tidskrævende og svært at finde ud af hvad der er op og ned i informationsjunglen. På Hejdoktor.dk ønsker vi at det bliver nemt at tale med en læge, så du med det samme kan få den rette information. Vi kan svare på dine konkrete spørgsmål og guide dig til hvad du kan gøre for at få det bedre.

Vores læger sidder klar til at hjælpe dig med det samme, uden at du skal bruge timer i venteværelset, eller på selv at google dig til endnu flere bekymringer. Du kan med Hejdoktor få et Allergitjek og få hjælp til din allergi.

Få et Allergitjek her.

Hvad er allergi?

Årsagerne til allergi er mange, men nye skadelige stoffer i vores nærmiljø ser ud til at være en af hovedårsagerne til den eksplosive vækst i antallet af allergikere.

Allergi er oftest en arvelig betinget sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber og børneeksem. Det betyder at man har større risiko for få allergi, hvis ens familiemedlemmer har en allergisk sygdom.

Når man udvikler allergi, sker der en overreaktion i immunsystemet i kroppen. Det vil sige at immunforsvaret nogle gange opfatter et uskadelige stof, som noget der skal bekæmpes. Ved allergiudvikling danner kroppen antistoffer mod uskadelige stoffer kaldes allergener, som er bitte små mikroskopiske proteinstoffer.

Allergener er ofte:

  • Pollen fra græs, blomster og træer

  • Husstøvmider

  • Pelsdyr (for eksempel hund og kat)

  • Mug og skimmelsvampe.

  • Fødevarer

Allergisymptomerne viser sig typisk kort tid efter at man er blevet udsat for det, man ikke kan tåle, men reaktionen kan også komme efter flere timer.

Allergi kan deles op i forskellige typer, og de to mest almindelige er:

  • Type I – Straksreaktionen

  • Type IV – Kontaktallergi

Symptomer

Symptomerne kan være mange men oftest ses det at næsen begynder at løbe eller stoppe, øjnene klør, tårerne løber og der kan forekomme luftvejsproblemer. Allergisymptomer kan vise sig som høfeber, astma, eksem, mavesmerter og nældefeber.

Behandling af allergi

Den bedste form for behandling er at undgå det, som man er allergisk overfor – dette vil lindre og fjerne symptomerne. Hvis man ikke ved, hvad man præcis er allergisk overfor, skal der foretages forskellige tests, for at få klarhed over, hvad man er allergisk overfor, dette kan bl.a. ske ved en priktest, som foretages hos lægen.

Er man meget generet af symptomerne på allergien, så kan disse afhjælpes på flere forskellige måder, bl.a. ved hjælp af medicin. Der er meget forskellig medicin, som også kan afhjælpe allergien, det kommer helt an på, hvad man er allergisk overfor.

Hvad kan Hejdoktor hjælpe med?

Ønsker du at få en læge til tage stilling til dine symptomer, behandlingsmuligheder, forløb, forebyggelse eller eventuelt hvad du selv kan gøre, kan du bestille en video- eller emailkonsultation med vores læger, som sidder klar til at svare på dine spørgsmål. Du modtager svar indenfor 3-6 timer.

Relaterede artikler