Depression er en af de almindeligste psykiske sygdomme i Danmark, og den rammer cirka 1 ud 6 på et tidspunkt i livet. Det anslås at mellem 100.000 – 300.000 personer i Danmark har en depression.
Depressioner kan karakteriseres fra lettere til sværere. Derudover kan de være meget forskellige i udtryk og symptomer. Nogle patienter med depression føler sig hæmmet i tanker, følelser og bevægelser og har svært ved at spise og sove. Dette kaldes normalt for en melankolsk depression. Omvendt så er en såkaldt atypisk depression karakteriseret ved at man har svingende følelser, sover og spiser mere end vanligt samt man er mere følsom over for påvirkninger fra omgivelserne. Den omtalte vinterdepression hører til denne kategori.
Derfor er det vigtigt at tale med en læge omkring hvordan man har det hvad enten man oplever f.eks. nedtrykthed, nedsat lyst/interesser, mindre energi, træthed eller lignende.
Der en masse faktorer som kan spille ind i forhold at en depression opstår. En del af vores sårbarhed overfor psykiske sygdomme er medfødt eller grundlagt tidligt i opvæksten. Senere i livet kan belastninger stress, sorg eller fysiske ændringer i eksempelvis hormonbalancen eller en blodprop i hjernen udløse en depressionen.
Hvad kan Hejdoktor hjælpe med?
Der er mange forskellige muligheder for behandlinger af depression og der er en del man selv kan gøre. Behandlingerne strækker lige fra samtaleterapi til medicinsk behandling. Hos Hejdoktor kan du tale med vores psykologer som kan hjælpe dig videre.