Har du ondt i ørene?
Øresmerter og ørepine skyldes i de fleste tilfælde en sygdom i øregangen eller mellemøret eksempelvis mellemørebetændelse. Ind i mellem sidder sygdommen dog et andet sted i for eksempel hoved- og halsområdet, som giver udstråling til øret. Øresmerter er en af de mest hyppige årsager til at søge lægekontakt blandt små børn.
Årsager
Der kan være mange årsager til at øresmerter og øresmerterne kan komme fra flere steder, den mest almindelige værende mellemørebetændelse.
Mellemørebetændelse skyldes en virus eller en bakterie, som fører til ophobning af væske i mellemøret. Tilstanden forekommer hyppigst hos børn. Mellemøret er et hulrum mellem trommehinden og høreorganet. En luftkanal mellem mellemøret og næsesvælget sørger under normale omstændigheder for, at mellemøret bliver ventileret, og væske fra mellemøret kan løbe ud i svælget. Det er oftest tilstopning af luftkanalen mellem mellemøret og næsesvælget som er årsagen til mellemørebetændelse. Risikoen for mellemørebetændelse er størst, når luftkanalen er lille eller tilstoppet, som det oftest er tilfældet hos små børn.
Mellemørebetændelse opstår typisk i forbindelse med betændelse i næsehulen eller næsesvælget på grund af for eksempel forkølelse og influenza, andre børnesygdomme eller bihulebetændelse.
Øresmerterne kan også komme fra halsbetændelse og problemer med en af de bagerste kindtænder som ofte giver ørepine på grund af udstråling af smerterne.
Hos børn er et fremmedlegeme i øregangen også en ganske almindelig årsag til smerter i øregangen.
Derudover kan der også dannes ørevoks i øregangen dannes ørevoks, som til sidst kan danne en hel prop. Det hæmmer hørelsen, og det kan også gøre ondt. Eksem og betændelse i øregangen kan også give smerter.
Andre årsager ses i form af Øregangsbetændelse, Hævede lymfeknuder på halsen, Ørekatar mm.
Behandling
Behandling af øresmerter afhænger af årsagen til smerterne, men nogle af de mest gængse behandlingsmuligheder er:
Smertestillende medicin:
Du kan tage smertestillende medicin som paracetamol eller ibuprofen, som kan lindre øresmerter.
Varme- eller kuldekomprimer:
Påføring af en varm komprimer på det ømme øre kan lindre smerte for nogle mennesker. Brug en varmepude eller en varm klud og sørg for, at det ikke er for varmt for at undgå forbrænding.
Nogle mennesker finder også lindring ved at anvende en ispose pakket ind i en klud på det ømme øre i korte intervaller.
Øredråber:
Hvis øresmerter skyldes en øreinfektion, kan lægen ordinere øredråber med antibiotika eller smertestillende egenskaber. Følg lægens anvisninger om dosering og brug.
Antibiotika:
Hvis øresmerter skyldes en bakteriel infektion, kan lægen ordinere antibiotika. Det er vigtigt at tage antibiotika som foreskrevet og fuldføre hele behandlingsforløbet, selvom symptomerne forsvinder før tid. Bemærk at Hejdoktor normaltvis ikke udskriver antibiotika ifm. øresmerter.
Ørepropper eller beskyttelse:
Hvis øresmerter skyldes trykforandringer under flyvning eller dykning, kan det hjælpe at bruge ørepropper eller tage forholdsregler for at regulere trykket.
Ørehygiejne:
Hold øret rent og tørt for at forebygge infektioner. Undgå at indsætte objekter som vatpinde i øret, da dette kan beskadige øregangen.
Har du spørgsmål vedrørende øresmerter, så kan du tale med vores læger enten via tekst eller en videokonsultation. Lægerne sidder klar til at svare på dine spørgsmål og rådgive dig i forhold til hvad du bør gøre. Få mere at vide her
Hvordan virker det?
Du kan læse mere om hvordan det virker og hvordan du bruger Hejdoktor her. Se åbningstiderne nedenfor.
Mandag - Fredag: 8:00 - 22:00
Lørdag - Søndag: 8:00 - 18:00
Mød lægerne
Alle vores specialister er erfarne og har dansk autorisation. Udover at yde kompetent sundhedsfaglig rådgivning hos Hejdoktor, så arbejder de alle i den offentlige sundhedssektor. Læs mere om vores læger her.
Hvad kan Hejdoktor hjælpe med?
Ønsker du at få en læge til tage stilling til dine symptomer, behandlingsmuligheder, forløb, forebyggelse eller eventuelt hvad du selv kan gøre, kan du skrive til vores læger, som sidder klar til at svare på dine spørgsmål.
Ved natlig ørepine, uden at barnet i øvrigt er påvirket, er det ofte tilstrækkeligt med smertestillende behandling med ibuprofen eller paracetamol, men man bør kontakte egen læge eller vagtlægen med det samme man har øresmerter og feber eller hvis der flyder pus fra øret.