Stress

Er du i tvivl om du er stresset?

Hvis du har spørgsmål til stress, kan du tale med vores psykologer som kan rådgive dig med det samme online, uden besvær.

Baggrundsinfo om stress

Begrebet stress anvendes på flere forskellige måder og har flere definitioner. Stress kan defineres som en belastningstilstand, som afhænger dels af belastningen og den individuelle følsomhed og reaktionstilbøjelighed.

Stress er fysisk kendetegnet ved at blodtryk og puls til at stiger, samt at blodets indhold af sukker og fedt øges. Samtidig bliver immunforsvaret påvirket, således at risikoen for udvikling af sygdom på længere sigt øges. Psykisk giver stress en række forskellige symptomer, hvoraf søvnløshed, anspændthed, irritabilitet og ulyst er de mest karakteristiske.

Blandt forskere og andre fagfolk er der ikke enighed om en entydig definitionen af stress, men ifølge international stress-litteratur arbejdes der især ud fra tre definitioner:

  1. Stress defineret som en tilstand i individet – for eksempel anspændthed, irritabilitet, uvished, ængstelse eller ophidselse.

  2. Stress defineret som forhold i omgivelserne – for eksempel høje krav, tidspres, trusler, tab eller fare.

  3. Stress defineret som relationen mellem forhold i omgivelserne og individet. Typisk taler man om, at kravene fra omgivelserne overstiger individets ressourcer.

Kilde: Videnscenter for Arbejdsmiljø

Symptomer

Hvis du har flere af disse symptomer igennem længere tid, kan det være tegn på, at du oplever langvarig stress.

Fysiske tegn på stress:

  • Hjertebanken

  • Hovedpine

  • Svedeture

  • Indre uro

  • Mavesmerter

  • Appetitløshed

  • Hyppige infektioner

  • Forværring af kronisk sygdom som fx psoriasis og sukkersyge’

Psykiske tegn på stress:

  • Ulyst

  • Træthed

  • Hukommelsesbesvær

  • Koncentrationsbesvær

  • Rastløshed

  • Nedsat humør

Adfærdsmæssige tegn på stress:

  • Søvnproblemer

  • Mangel på engagement

  • Aggressivitet

  • Irritabilitet

  • Ubeslutsomhed

  • Øget brug af stimulanser som fx kaffe, cigaretter og alkohol

  • Øget sygefravær

Stress i tal

  • Ca. 430.000 danskere – svarende til 10 – 12 % har stort set symptomer på alvorlig stress hver dag.

  • Op mod hver fjerde sygemelding i Danmark skyldes stress. Det svarer til 35.000 sygemeldte danskere hver dag.

  • Mellem 250.000 – 300.000 danskere lider alvorligt af stress.

  • Hvert år dør 1.400 som følge af arbejdsrelateret stress.

Kilde: stressforeningen.dk

Hvad kan Hejdoktor hjælpe med?

Ønsker du at tale med en psykolog omkring din stress kan du kontakte Hejdoktor´s psykologer og læse mere om online psykologi her.