Dårlig ånde – et problem ingen tør tale om.
”Ej du har da rimelig dårlig ånde i dag, her, tag lige et tyggegummi”. Har du nogensinde hørt det? Nej? Det er sværere at sige, end man skulle tro. Dårlig ånde er stadig et tabu på linje med andre kropslige pinligheder, som fx armsved og skæl.
Det burde ellers være en naturlig ting at hjælpe sine medmennesker med, for man kan ikke lugte sin egen ånde. Man kan prøve at ånde på sine håndflader og snuse luften ind, men det skal virkelig være slemt, hvis man skal kunne lugte det selv. Det svarer lidt til at undlade at fortælle en ven eller bekendt, at vedkommende har et stykke broccoli siddende mellem fortænderne. Det ville de fleste nok godt turde sige. Eller det burde de i hvert fald fortæller tandlæge Anne Mette Stougaard, fra Hejdoktor.dk og uddyber:
– Hvis man har dårlig ånde, kan det påvirke én enormt meget på den sociale front. Både fordi folk ikke tør sige det direkte til én, men i stedet vælger at trække sig tilbage og snakke med andre om det. Og fordi man selv bliver bevidst om at der er noget galt med én, men man ved ikke helt hvad. Især kan det hæmme en social situation, hvis man fx skal på date eller til et vigtigt kundemøde.
Årsager til dårlig ånde
Ifølge Anne Mette Stougaard, kan dårlig ånde kan komme af mange ting. Oftest skyldes det dårlig mundhygiejne. Dvs. bakteriebelægninger på tænder, tandkød og tunge, hvor tandbørsten har undladt at børste rent i flere dage. Det kan også skyldes betændelse fra en visdomstand eller parodontose, eller en beskidt tandprotese.
– Det kan også skyldes infektioner og sygdomme andre steder i kroppen, såsom i næsen, bihulerne, svælget, mandlerne, luftvejene, spiserøret, mavesækken, hormonelle forandringer eller almensygdomme såsom diabetes, anoreksi eller nyresygdom.
– En overraskende årsag kan være mundtørhed. Spyttet skyller normalt bakterier og madrester væk, men hvis man mangler spyt, forbliver bakterierne og madresterne i munden i længere tid, og det kan give dårlig ånde. Mundtørhed kan komme som bivirkning til visse typer medicin, hvis man lider af Sjøgrens Syndrom, eller hvis man har fået strålebehandling af kræft i hoved-halsregionen.
Endelig er der de mere indlysende og forbigående årsager, såsom rygning og bestemte typer mad- og drikkevarer som fx hvidløg, alkohol og kaffe fortæller tandlæge Anne Mette Stougaard.
Hvad kan du selv gøre ved dårlig ånde?
– Fortvivl ej, der findes løsninger. Det allervigtigste er at have god mundhygiejne. Hvis du er i tvivl om du får børstet dine tænder og tandkød ordentligt, så spørg din tandlæge eller tandplejer. Tungen skal også børstes indimellem, da den kan gemme mange bakterier fortæller tandlægen og uddyber:
– Der findes mange forskellige typer pastiller og tyggegummier. Det vigtigste er bare at du vælger dem, der er sukkerfrit. Hvad nytter det, hvis du har god ånde, men en masse huller?
– Mundskyllevæske er også en mulighed, men det er vigtigt at spørge tandlægen eller tandplejeren først. Hvad nytter det, hvis du bruger en masse penge på mundskyl, og så burde du i virkeligheden bare justere din tandbørsteteknik?
– Zink kan modvirke dårlig ånde. Der findes både zinkholdige sugetabletter og mundskyl på markedet. Et par dages mundskyl med klorhexidin kan også være et forsøg værd.
– Spørg altid din tandlæge eller tandplejer og få deres råd, hvis du oplever dårlig ånde.
Hvordan skal du sige det til andre?
Gør dig selv og dine medmennesker en tjeneste: fortæl dem, gerne pænt og diskret, at de har dårlig ånde. Jeg er måske en fagnørd, men jeg har selv altid tandtråd og tyggegummi i tasken – både til mig selv og så jeg kan hjælpe andre i deres nød forklarer Anne Mette Stougaard og kommer afsluttende med følgende gode forslag til hvad du kan sige:
”Du har vist brug for en pastil”
”Det kunne være du lige skulle børste tænder en ekstra gang”
”Vil du have et tyggegummi?”
Selv tak.
Du kan se mere om dårlig ånde på Tandlægeforeningens hjemmeside:
https://www.tandlaegeforeningen.dk/til-patienter/gode-raad/daarlig-aande/
